PROFIL

ENGAGEMENT, KREATIVITET OG HUMOR

…er det brændstof jeg kører på, og nysgerrighed driver mig hele tiden videre.

 

Sådan var det også, da jeg under byggekrisen i 90’erne besluttede mig for at koncentrere mig om grafisk design. Jeg efteruddannede mig ikke alene indenfor emnet og de tilhørende edb-programmer. Så vidt det er muligt, går jeg hele vejen rundt om opgaverne, og grafik er også kommunikation, så jeg ville lære de virkemidler at kende, som får et budskab frem og skaber effekt. Derfor studerede jeg også formidling og markedsføring.

 

Med denne alsidige baggrund og mine på én gang kreative og strukturerende evner kan jeg bestride stillinger med brede jobbeskrivelser. F.eks. har jeg i 6  år fungeret som in-house reklamebureau i et lampeproducerende firma i København, hvor jeg alene havde ansvaret for at udforme alt markedsførings- og informationsmateriale og selv skabte en stor del af indholdet. Det krævede både overblik og blik for detaljen, for mit ambitionsniveau er højt, når det gælder kvalitet.

 

VISION

Det er mit ønske at bruge mine evner og kvalifikationer og udvikle dem i samspil med andre. Det bliver formentlig indenfor grafik og kommunikation, for her elsker jeg at være, og her ligger en stor del af mine kvalifikationer, men hvis nye spændende muligheder viser sig, så kan det være, at jeg griber dem. Det er ikke så afgørende, hvad jeg laver, det vigtige er, at jeg skaber værdi sammen med mennesker og for mennesker.

 

 

Foto af badehuse ved HelsingborgKreativiteten fik afløb i keramik i 90'erne

Link til:  fotografier                Keramik

 
Se ‘Tilbudsformidler‘ hvis I søger en kommunikationsmedarbejer, der kan udforme jeres tilbud.
Her er et link til charlotte hoevrings cv.

 

Er du interesseret i at se mere om, hvad jeg har beskæftiget mig med, kan du åbne linket til mit samlede CV her.

 

KONTAKT

Du er selvfølgelig hjertelig velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker at høre nærmere eller for at aftale et møde. Kontaktinformationer står nedenfor.